Arnes Biografi

Arne Ranslet er født 1931 i Løgstør. Efter realeksamen lærte han sig at dreje og arbejde med keramik i sin fritid under gymnasietiden i Birkerød Statsskole og byggede sine første små el-keramikovne. Efter et par år med rejser i Italien og et smut som messedreng til USA var Arne på Kunstakademiet i København som en slags assistent hos docent Peder Hald på den nye ”Keramisk Skole” og lavede uendelige mængder af ler og glasurprøver med grundstoffer for at tilegne sig viden om keramikkens grænser og muligheder fra et dybere videnskabeligt nivå, samtidig gennemgik han bøgerne om silikatkemi på det polytekniske instituts bibliotek. Der kan også nævnes at han konstruerede en el-fritteovn for at fremstille glasurer af alkalisalte. Arne Ranslets mange nye glasurer blev stillet til fri afbenyttelse for alle de studerende. På Akademiet traf han sin hustru malerinden Tulla Blomberg Ranslet. I halvtredserne flyttede parret og en del kammerater fra Akademiet til Nordbornholm, Niels og Kirsten Østergaard, Bodil og Paul Stoltze og Karin og Ole Christensen og mange andre.

Godt sammenhold og gensidig hjælp i haver og byggeri og gik til fester med børnene i barnevognene. Arne var de første år ansat på Søholm keramikfabrik som tekniker hvor han startede en stentøjsproduktion og løste problemer med glasurernes blyindhold som gav forgiftning. Samtidigt byggede han et keramikværksted med en elovn og to store keramikovne, den ene oliefyret og den anden en gasfyret ovn. Allerede i 1955-56 deltog han i internationale udstillinger hvor han blev præmieret med guldmedalje i Cannes og sølvmedalje i Faenza i Italien og debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i København. Arne brugte bornholmsk ler med knust chamotte til de store formater og højere brændetemperaturer end normalt og brugte så vidt det var muligt med bornholmske råstoffer som granit i glasurer. Tresserne og halvfjerdserne var en tid med opblomstring - alt var muligt - ideerne myldrede frem og resulterede i store udstillinger i museerne, især i Sverige og senere i Tyskland.

Arne og Tullas værksted blev kendt og adskillelige unge elever fra Sverige, Norge, Danmark, Frankrig og Italien søgte praktikplads. Sideløbende underviste parret på Bornholms Kunsthøjskole og holdt to keramik forretninger i Teglkaas og Sandvig. 1967 købte de den store 1700tals Bukkegaard i Rutsker som de selv renoverede med hjælp og byggede om til 2 store ateljeer og keramikværksted og en længe blev benyttet til udstilling. Arne forskede videre med sine keramiske eksperimenter og genskabte glasurer med bornholmsk råstoffer som minder om de gamle kinesiske glasurer på 16- og 17- hundrede tallet, som eksempel kan nævnes den sorte og røde Jernglasur (temmoku) af Rønnegranit og den lyse jernblå (chünyao) samt en jade celadon. Han fremstillede også en nyskabelse den stærkt lilla chun glasur lavet med kobber og jern. Arnes stentøj blev efterspurgt af samlere og kunstmuseer. Arne havde allerede i 1960erne arbejdet med skulptur og begyndte i 70erne at gå over til større keramisk skulptur og efter flere offentlige arbejder i Norge, Sverige og Tyskland indså så han behovet for at udføre sine arbejder i bronze. I 1978 tog han et støbekursus på akademiet og byggede derefter sit værksted om til også selv at kunne støbe bronze. Han ophørte derefter med at fremstille keramik og stentøj. Siden har Arne Ranslet udført over 20 større offentlige bronzeskulpturer. Hans motiver er valgt fra omgivelserne, dyrene eller bønder og fiskere. Hans katte og grise–serier har forbilleder i de egne kæledyr. I overstørrelse har han med stærk form fornemmelse og humor fundet dyrenes karakter. Overfladen er et vigtigt element i hans udtryk, og han går ikke af vejen for at benytte strukturer fra organiske materialer, foruden stentøj lerets grovhed som han har bibeholdt fra modelleringen. Arne Ranslet er ikke interesseret i portrætlighed, men hans mandsfigurer er karakteriseret med humor og indlevelse og man genkender vejrbidte typer fra Bornholm, hvor mange ansigter er furet af arbejdet i sol og vind. I en tid hvor de fleste kunstnere har valgt et konkret eller abstrakt eller udtryk står Arne Ranslets skulptur kraftfuldt og personligt frem. Behovet for et større bronzeværksted begyndte hurtigt at trænge sig på. Efter flere rejser i Sydeuropa byggede parret et stort hus med ateljeer og et stort bronzeværksted med kran i Benimantell med udsigt over middelalderbyen Guadalest i et af Spaniens mest storslåede naturområder. I de seneste arbejder kan man ane en større frigørelse fra proportioner og anatomi, hans fugleserie samt Ikaros serien er udarbejdet i ren ekspressionisme, hvor bronzen er grov og oprevet hvilket giver et indtryk af fart.